Kroner og broer

Hvad er en krone?

Hvis der er knækket et større stykke af en tand, kan det ofte blive nødvendigt at forsyne tanden med en krone, som dækker alle fem flader på tanden. Kronen erstatter det mistede tandvæv og støtter den resterende del af tanden, så man opnår den fulde funktion og styrke af tanden igen. Kronen kan være lavet af enten guld eller porcelæn. Er kronen lavet af porcelæn får man, udover den genvundne funktion og styrke, også et æstetisk pænt resultat, idet kronen får et udseende som en naturlig tand, der passer til de øvrige tænder i munden.

kroner-og-broer-1
kroner-og-broer

Hvad er en bro?

Hvis man skal erstatte en eller flere mistede tænder i en tandrække, kan man i de fleste tilfælde få lavet en fastsiddende bro. Broen består af en række kroner, som i hver ende af broen bliver fastgjort til de sunde tænder. De tænder som broen bliver fastgjort til kaldes for bropillerne eller ankertænderne, og det er naturligvis en forudsætning, at bropillerne er stærke nok i deres fundament til at bære broen.

Fordelen ved en bro er dels kosmetisk, da man får genskabt den naturlige tandrække igen, og dels funktionel, da man udover at få erstattet de manglende tænder, får styrket de tænder, som skal være bropiller for broen, idet de bliver forsynet med kroner. Hvis bropillerne/ankertænderne har store fyldninger eller skader er en bro ofte en god behandling. Hvis bropillerne/ankertænderne er helt friske og hverken har huller eller andre skader, skal man overveje at få indsat et tandimplantat i stedet for en tandbro, da man helst skal undgå at beslibe friske, sunde tænder.

Kroner og broer

Er du grøn, gul eller rød?

Fra april 2015 skal tandlægerne inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket tænderne.

Læs mere her >>

Nyheder

Tandlægevagten

Ved behov for akut tandlægehjælp udenfor vores åbningstid henviser vi til Tandlægevagten på Oslo Plads 14

www.tandlægevagten.dk

Akuttelefon 1813

Adresse

Godthåbsvej 254
2720 Vanløse
Tlf: 38 34 19 50
info@tandlaegernevanlose.dk

Åbningstider







tandlæge Brønshøj
tandlæge Husum
tandlæge Godthåbsvej

Vi er her


Bestil tid, før du møder op hos tandlægen
Du må kun gå ind på klinikken, hvis du har aftalt en tid i telefonen.

Kontakt din læge ved symptomer på COVID-19
Hvis du har feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed eller åndenød, må du IKKE gå ind på klinikken. Heller ikke selvom du har bestilt tid. Vi kan ikke modtage patienter med mistanke om COVID-19. Hvis du er syg eller har symptomer, skal du kontakte din læge.

Hygiejnen er i top – du kan også hjælpe til
Tandlægerne følger strenge hygiejniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Du kan bidrage til den høje hygiejne ved at holde afstand i venteværelset og benytte håndsprit.

+
Cookie- og privatlivspolitik