Herpes labialis
Herpes, der er bedre kendt som forkølelsessår, forårsages af en virus.
Når du først har haft denne virus en gang, vil den altid være til stede i din krop og kan bryde ud indimellem.
De hyppigste årsager til, at der kommer udbrud skyldes især stress, stærkt sollys og nedsat immunforsvar.
Udbruddet begynder med en prikkende fornemmelse og mindre blærer, der senere udvikler sig til sårdannelse før heling. Et udbrud af forkølelsessår ses oftest omkring mundvigen, hagen og i munden. Behandlingen foregår med bløddelslaser, som er smertefri. Dit udbrud vil forsvinde hurtigere og ved gentagne behandlinger af dine herpesudbrud, vil du opleve, at der går længere tid imellem dine udbrud.