Aphte-behandling

Aphter, i daglig tale kaldet blister, er en udbredt lidelse i munden, som de fleste danskere rammes af i løbet af deres liv. Lider du af aphter, og er de ikke gået væk af sig selv efter et par dage, bør du straks kontakte klinikken, så vi kan påbegynde behandlingen, og du igen kan blive blist-fri.

Hvad er symptomerne på aphter?

Aphter er forholdsvis lette at spotte med det blotte øje. De ses som gullige sår omringet af en rød ring, eller som små hvide “bobler” i huden. Blisterne varierer i størrelse, og kan være alt fra et par få millimeter til flere centimeter. Du kan ikke blot se, men også mærke blisterne. Symptomerne er svien og brænden i munden, og en meget ubehagelig følelse, når du spiser, børster tænder eller på anden måde generer tandkødet.

Hvorfor opstår aphter?

Aphter skyldes som oftest en virus i slimhinderne i munden, men årsagen til et udbrud kan også skyldes stress eller et traume af dit tandkød, fx hvis du har været for hårdhændet med tandbørsten, eller har stukket dig med bestikket. Derudover er der også nogle fødevarer, der fremprovokerer blister, fx tomater, ananas, mørk chokolade, nødder og skoldhede drikke.

Sådan undgår du aphter

For at undgå eller mindske forekomsten af blister, anbefaler vi, at du bruger Zendium-tandpasta, og i mere voldsomme tilfælde Longovital-tabletter. I det akutte stadium, hjælper vi hos Tandlægerne Vanløse med en lysdesinficerende behandling, der kommer blisterne til livs. Vi har stor erfaring med denne behandling, der er smertefri og overstået på ganske kort tid.

Når blisterne først er kommet

Er du ramt af blister, findes der forskellige håndkøbsremedier, der kan have en lindrende effekt på de sviende sår. Du kan for eksempel prøve dig frem med desinficerende mundskyllevæsker, som fx klorhexidin eller lægge Zendium tandpasta på det irriterede område.

Er du i tvivl, om du lider af blister, så kontakt Tandlægerne Vanløse i dag for en indledende undersøgelse.