Tandblegning

De fleste mennesker med gule eller misfarvede tænder kan få et hvidere tandsæt med en tandblegning. Det vigtige er, at man får foretaget blegningen i en professionel tandlægeklinik, og ikke prøver sig frem med selvblegemidler i hjemmet. Overvejer du at få foretaget en tandblegning, hjælper vi hos Tandlægerne Vanløse med at vurdere, om dine tænder er egnede til behandlingen. Kontakt os i dag for at bestille tid til en vurdering.

Pas på farlige selvblegemidler

Der findes mange billige selvblegemidler, der lover guld og grønne skove, men desværre er det de færreste, der kan leve op til dette, og nogle er endda direkte skadelige for tænderne. I bedste fald har de ingen effekt, i værste fald ætser de tænderne. Pas derfor på med at lade dig lokke af lette løsninger, og vælg i stedet en autoriseret tandlæge, der bruger de rette metoder og blegemidler.

Vælg professionel tandblegning i vores klinik

Hos Tandlægerne Vanløse har vi valgt at blege ved hjælp af en individuelt tilpasset skinne, som du nemt kan bruge derhjemme efter vores anvisning. Vi fremstiller skinnen i klinikken, så den passer præcis til dit tandsæt. Dette er efter vores mening den mest skånsomme måde at blege på, og så giver den samtidig et flot og holdbart resultat.

Resultatet holder i gennemsnit 2-5 år, afhængig af om du er ryger eller ej, samt hvilke kostvaner du lever efter. Du kan hurtigt, nemt og billigt genanvende dine blegeskinner, hvis du får behov for at opfriske farven på dine tænder efter nogle år.

Tandblegning er ikke for alle

Det er ikke alle tænder, der egner sig til blegning. Tænderne skal være sunde og raske, og har man et meget tyndt lag af beskyttende emalje, anbefales det ikke, at man eksperimenterer med at blege sine tænder, da dette kan skade den emalje, der er tilbage. Når først emaljen er forsvundet, kommer den ikke tilbage, og det er derfor noget man skal overveje nøje.

Vil du høre mere om tandblegning, eller ønsker du en vurdering af, om dine tænder egner sig til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os.

Tandblegning