Forebyggende tandbehandling

De fleste mennesker ønsker at bevare deres egne tænder livet igennem, men i lighed til alle andre steder i kroppen, så kan der opstå sygdomme i tænderne og deres omgivelser.

Sygdom i tænderne kender vi som huller (caries). Sygdomme i tændernes omgivelser, -d.v.s. tandkød og kæbeknogle, som er tændernes fundament, kender vi som tandkødsbetændelse (gingivitis) og paradentose (parodontitis).

Sygdomme i både tænder og deres omgivelser skyldes i langt de fleste tilfælde infektion med sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor er det vigtigt, at du får en grundig vejledning i, hvordan du opretholder en god mundhygiejne, så bakterierne ikke får ”frit spil” til at gøre skade på dine tænder og deres omgivelser.

For at undgå sygdomme i mund og tænder er det vigtigt, at du kender den rigtige metode i din tandpleje, så der bliver rent både langs tandkødet og i tandmellemrummene, da det oftest er i disse områder, problemerne opstår. Behovet er individuelt, så det kan være en god idé, at få professionel hjælp til at vælge den rigtige metode, og de rigtige hjælpemidler, der passer til dig.

Udover at kende den rigtige metode, er det vigtigt, at dine tænder og din hjemmetandpleje løbende kontrolleres og tilpasses samt suppleres med et tandeftersyn og en tandrensning hos tandlægen.

 

Alle former for tandbehandling

Plastfyldninger, kroner, broer, proteser og rodbehandling er nogle af de tandbehandlinger, som vi udfører her på klinikken. Vi er en moderne og professionel tandklinik, der tilbyder de fleste former for tandbehandling. Forud for enhver behandling foretages altid et grundigt tandeftersyn, hvor vi finder frem til, om der er brug for en behandling, og såfremt, hvilken.

Hos os er du i trygge hænder, vi sætter altid patienten i fokus, og tager udgangspunkt i dine behov og ønsker. Behandlingen foregår i dit tempo – og vi guider dig altid til hvorledes, du bedst vedligeholder dine tænder.

Har du tandlægeskræk? Er du kommet til det rette sted, vi er uddannet i at tage os af folk, der har tandlægeskræk og kan hjælpe dig til at komme igennem frygten, og få det godt med dine tænder og din tandlæge.

Kontakt for tandbehandling

Du er meget velkommen til at kontakte os – også hvis du har spørgsmål til behandlinger eller andet. Du kan også kontakte os for at bestille en tid. Du finder alle nødvendige kontaktoplysninger her på hjemmesiden, vores telefoner er åbne i alle hverdage.

Vores klinik er beliggende i Vanløse, her er der gode transportforbindelser til København og Frederiksberg. Der er også mulighed for at parkere tæt ved klinikken.